Cyber- og informationssikkerhed er, eller bør være, et af de vigtigste emner på dagsordenen i alle virksomheder og organisationer – uanset størrelse.
IT-sikkerhed har længe været på dagsordenen i store virksomheder, men for mange små og mellemstore virksomheder er cybertrusler, hackerangreb og IT-sikkerhedsindsatser stadig emner, der er svære at navigere i og tage hånd om.
Det er blandt andet derfor, at RIT har valgt at blive partner i Security Tech Space, forklarer Mads Møller Pedersen, CEO og medejer i RIT, der blandt andet har specialiseret sig i IT-sikkerhed.
Mads Møller Pedersen, CEO og medejer i RIT A/S
“Det er vigtigt, at vi står sammen om at udbrede forståelsen for, at cyberangreb i dag ikke kun rammer store virksomheder, men virksomheder i alle størrelser og brancher, og at et cyberangreb også er omfattende og ødelæggende for en mindre virksomhed. IT-sikkerhed er gået hen og blevet et buzzword, og det gør ikke situationen nemmere. For IT-sikkerhed er i forvejen en svær størrelse at forholde sig til for mange små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke ved, hvordan de kommer i gang, og hvad de reelt har brug for.”
IT-sikkerhed er virksomhedens ’license to operate’, og derfor vil RIT gerne være garant for at sikre, at endnu flere små og mellemstore virksomheder tager cybertruslen alvorligt og implementerer de rigtige sikkerhedsløsninger, som sikrer virksomheden og medarbejderne bedst muligt, og før det er for sent.
“Vi har et særligt ansvar for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med sikkerhedsløsninger, der passer til lige netop deres virksomhed. Der findes nemlig ikke én standardløsning, som passer til alle. Desværre oplever vi, at mange uvidende køber ind på løsninger, der ikke modsvarer behovet, og som enten er utrolig dyre eller omvendt ikke giver den sikkerhed, som de egentlig har brug for og troede, de havde købt. Den gode nyhed er, at der ofte ikke skal ret meget til for at løfte IT-sikkerheden fra at være meget lav eller hullet til et niveau, hvor risikoen for at blive ramt minimeres markant”.
At IT-sikkerhed er en del af RIT’s dna, er virksomhedens D-mærke et synligt bevis på, ligesom RIT hele tiden optimerer og videreudvikler skalerbare sikkerhedsløsninger til kunderne. Som fx virksomhedens nyeste SOC-løsning (Security Operations Center) målrettet SMV-segmentet, som tilbyder 24/7 sikkerhedsovervågning og respons.
SOC er normalt en bekostelig løsning forbeholdt store virksomheder, men som med alle andre løsninger RIT tilbyder, er enterprise-modellen skaleret og pakketeret til behovet i SMV-segmentet.
Som konsortiepartner i Security Tech Space ser RIT frem til sammen med de andre dygtige partnere at vise vejen frem, stille sin ekspertise og viden til rådighed og bidrage til et stærkere og mere digitalt sikkert samfund.
RIT A/S er full-service IT-partner og leverer fremtidssikret IT-sikkerhed, IT-infrastruktur, IT-drift og IT-support til små og mellemstore virksomheder.
Under mottoet ”IT skal bare virke” arbejder alle kolleger i RIT sammen om at opbygge tætte og langvarige kunderelationer, som sikrer, at kundens samlede IT-setup hele tiden dækker det reelle behov.
I løbet af de seneste 5 år er RIT vokset til 40 ansatte, har opnået D-mærket og kåret som Gazelle-virksomhed. RIT A/S har kontor både nord for Aarhus og i Vejle.
SECURITY TECH SPACE
IT-Byen Katrinebjerg
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Følg os på LinkedIn
Security Tech Space er et videncenter med fokus på forskning, innovation og erhvervsudvikling. Security Tech Space skal sammen med danske virksomheder, forsvaret og forsvarsindustrien udvikle løsninger, som kan løfte cybersikkerhedsniveauet i danske og europæiske virksomheder.
Partnerne bag Security Tech Space:
Alexandra Instituttet · INCUBA · Aarhus Kommune · Aarhus Universitet
(c) 2024 Alexandra Instituttet Privatlivspolitik Vedtægter