Jeg har valgt at blive en del af Security Tech Space, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi samarbejder. Jeg tror ikke på, at nogen virksomheder kan løfte de her udfordringer alene. Qua at jeg arbejder med cybersikkerhed, så tænker jeg, at jeg har mulighed for at give mit besyv med og give mulighed for, at andre virksomheder får glæde af mine evner og min viden.
Igennem min virksomhed og mit frivillige arbejde har jeg et ret stort netværk af folk, der arbejder med cybersikkerhed, synes det er mega spændende, og som faktisk har en masse talenter inden for det. Det er nogle af de kompentencer, hvor jeg tænker: det er ikke alle virksomheder, der sidder med det.
Derfor har vi behov for, at virksomheder kan få glæde af de kompetencer. Så kan vi være med til ikke bare at løfte de enkelte virksomheder men løfte bredt, fordi vi skaber en fælles forståelse for, at det her område er vigtigt, og der er enormt meget signalværdi – også for alle andre virksomheder, der ikke er en del af netværket.
Morten Eskildsen, ejer og programmør, MDevelopment