Vi flyttede vores firma fra Sønderborg til Aarhus i år, da vi gerne ville blive større og derfor have nogle flere folk med ombord. Det hjælper på rekruttering at være tæt på it-uddannelserne, og vi har faktisk allerede været heldige at få en ny medarbejder ad den vej.
Og så bød der sig den mulighed at blive medlem af Security Tech Space. Det har vi store forventninger til. Både at kunne bidrage med vores viden og ekspertise inden for sikkerhedsområdet og netværke med andre i Aarhus og bredere, når der kommer andre virksomheder til.
Vi kommer med de erfaringer, vi har inden for på forsvarsområdet, som vi har arbejdet med i rigtig mange år på et relativt højt niveau. Dem ønsker vi at opbygge og udvikle med de andre i netværket.
Vores erfaring fra forsvarsområdet, hvor man er oppe imod statsaktører, har lidt samme trusselsniveau, som er interessant i andre sammenhænge – eksempelvis kritisk infrastruktur og civil sammenhæng. Det er jo egentlig nogle af de samme aktører, man er oppe imod, og vi ser endnu mere fokus på at få sikret både samfund og civilsamfundet.
Konsortiet er ved at finde sit ståsted og etablere sig i det hele taget og på nuværende tidspunkt, ser det rigtig lovende ud. Og det skal gerne omsættes til noget mere handlingsorienteret og give noget mere fremadrettet.
Arne Stig Peters, Stifter og ejer af Confiware, der leverer sikkerhedsydelser til forsvarsområdet
SECURITY TECH SPACE
IT-Byen Katrinebjerg
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Følg os på LinkedIn
Security Tech Space er et videncenter med fokus på forskning, innovation og erhvervsudvikling. Security Tech Space skal sammen med danske virksomheder, forsvaret og forsvarsindustrien udvikle løsninger, som kan løfte cybersikkerhedsniveauet i danske og europæiske virksomheder.
Partnerne bag Security Tech Space:
Alexandra Instituttet · INCUBA · Aarhus Kommune · Aarhus Universitet
(c) 2024 Alexandra Instituttet Privatlivspolitik Vedtægter