Derfor er vi med i Security Tech Space

Systematic udvikler løsninger til samfundskritisk infrastruktur, herunder forsvar, politi og sundhed. Her kan du møde sikkerhedschef Karsten Østnæs Rosgaard.

Vi har jo både kompetencer i forhold til generel sikkerhedsforståelse, som vi har arbejdet med i mange år, og internt, hvor vi har et internt hackerteam, som går ud og forsøger at hacke vores systemer, inden vi sender dem videre til vores kunder, ligesom vi også laver intern uddannelse i softwareudvikling. Så vi forsøger at opkvalificere vores medarbejdere i forhold til sikkerhed ved at holde interne kurser for dem både omkring sikkerhed generelt, men også omkring trusselsmodellering og sikker softwareudvikling.

Det er selvfølgelig sådan noget, vi kan give input til, men det er også noget, vi håber, at Security Tech Space fremadrettet kan være med til.

Vores forventninger er, at vi med de øvrige initiativtagere og eventuelle nye medlemmer af Security Tech Space kan være med til at løfte Aarhus som sikkerhedslokomotiv og sørge for, at Aarhus fremadrettet bliver der, man kigger hen, når man skal snakke sikkerhed i Danmark.

Sikkerhedschef Karsten Østnæs Rosgaard, Systematic