Monoceros Security henvender sig til beslutningstagere i virksomheder, typisk direktionen, bestyrelsen og IT-ledelsen og træner dem i hvordan de skal agere før og under og efter et angreb. Mød CEO Per Silberg Hansen.
De kompetencer, vi besidder, omfatter krisestyring samt træning af topledelsen og bestyrelsen i sikkerhed. Vi hjælper dem med at være forberedte på at undgå alvorlige hændelser, samtidig med at vi integrerer sikkerhed som en naturlig del af den strategiske dialog i virksomheden.
For at samarbejdet med Security Tech Space kan blive en succes, er det afgørende, at både den offentlige og private sektor bakker op. Det er essentielt, at vi står sammen om indsatsen, for netop manglende fælles opbakning er ofte grunden til, at mange virksomheder i dag ikke har tilstrækkelig sikkerhed.
Grunden til at Monoceros er blevet en del af Security Tech Space er, at det særligt i SMV-virksomheder er utroligt svært at få kvalificeret rådgivning inden for sikkerhed. Det bliver meget ofte dyrt, og det kan være svært at finde ud af, hvad er det rigtige, man skal gøre. Og det vil vi gerne hjælpe med.
Per Silberg Hansen, Stifter og Direktør, Monoceros Security